Brug tiden med en bevidsthed om at skabe din egen lykke og skæbne!

Share on facebook
Share on whatsapp
Share on twitter
Share on linkedin
Det er dette livsfilosofiske budskab den nye ejerkreds bag Orlo Watches gerne vil videreformidle til bæreren af et Orlo ur – og det er faktisk også en del afforklaringen bag navnet Orlo.

ORLO Watches var et forfriskende pust til urverdenenda det nyopstartede firma i 2017 udkom med fire spændende kollektioner. Efter den flyvende start, hvor Orlo brandet på rekordtid etablerede sig med omkring 50 forhandlere i Norden, måtte de daværende ejere desværre sande, at organisationen og forpligtelserne var vokset hurtigere end pengekassen kunne følge med til. Så efter knapt to år på markedet måtte selskabet dreje nøglen om i slutningen af 2018.

Nye ejere, med en klar ambition om at puste liv i Orloigen, samlede efterfølgende selskabet op omkring årsskiftet 2019. I spidsen for den nye ejerkreds står Kristian B. Knudsen, der har en stor passion for ure, han kommer dog ikke selv fra branchen, men har en fortid i bl.a. A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank.

Tilliden er genskabt

Kristian B. Knudsen fortæller her lidt om ambitionerne: ”Selv om vi kommer med meget solid baggrundindenfor blandt andet forretningsudvikling, økonomi, marketing og IT, så kommer vi trods alt fra helt andrebrancher. Derfor er vi også gået tålmodigt til værks og har brugt det første års tid på at bygge det nye selskab op og lære branchen at kende.

Vi har deltaget på en række messer og udstillinger i 2019 for at vise, at ORLO var tilbage og har fået skabt nogle gode relationer. Blandt andet er vi rigtig glade for den relation vi har fået til LindholtsFourniture, der meget professionelt håndtererserviceringen af vores ure.

Det gik også hurtigt op for os, at Orlo’s hektiske start og tidligere konkurs skabte udfordringer for forhand- lere og kunder i en periode, så vi har gjort alt, hvad vi kan for at genskabe tilliden til Orlo-brandet.

Vi er ikke blot et nyt selskab, men også et helt nyt team og har derfor brugt en masse tid på at hjælpe de forhandlere og kunder, der var ladt i stikken, inden vi overtog rettighederne til at drive Orlo Watches videre. Vi har lyttet til forhandlernes ønsker om at supplere vores sortiment, der før udelukkende bestod af læderremme, med nye lænker, og vi har udvidet vores klassiske Copenhagen kollektion med nye farver og størrelser for derved både at kunne tilfredsstille forbrugerne med vores vintage inspirerede ure og et større sortiment af klassiske ure både til kvinder og mænd. Derudover har vi nye spændende kollektioner på tegnebrættet.

Vi vil gerne gøre en forskel

Med Orlo ønsker vi at skabe noget andet og mere end blot endnu et urmærke i rækken, men et urmærke der kan gøre en forskel for de folk, der bærer et af vores ure på armen. Navnet Orlo er jo bygget op som en sammensmeltning af det franske ord Horlogerie, der betyder
”finere urmageri”, samt det oldnordiske ord Orlok, der betyder ”kamp” eller ”skæbne”. Altså budskabet om, at vi designer kvalitetsure fra bunden, der skal inspirere sine bærere om at bruge tiden med en bevidsthed om at skabe sin egen lykke og skæbne. Vi vil gerne have at vores ure bliver en dagligpåmindelse om til vores ambassadører om, at tiden er flygtig, så brug den nu med omtanke.

For at lægge handling bag Orlo’s mission har vi blandt andet støttet Børneulykkesfonden og deres Climb for Charity i det forgangne forår, ligesom vi er blevet sponsor for Dansk Døve Idrætsforbund i deres forberedelser til Deaflympics i 2021, hvor en række seje idrætsudøvere skal til Brasilien og forsvare de danske farver. Begge er gode eksempler for os på en række mennesker, der yder en indsats – både for dem selv men i særdeleshed for andre – folk der tager skæbnen i egen hånd, hvilket vi gerne vil hylde” fastslår Kristian B. Knudsen og fortsætter:

”Selvfølgelig er vi bevidste om, at den forgangne tid har skabt usikkerhed for mange, men heldigvis er tingene så småt ved at vende tilbage til det vi kender. Vi har opbygget en solid base nu og leder efter flere nye forhandlere, der gerne vil indgå varige partnerskaber med os, kan se noget spændende i den mission vi har med Orlo og som helhjertet ønsker at komme med på rejsen sammen med os.

Mange urmærker har kollektioner, der minder meget om hinanden, men jeg synes oprigtigt, at Orlo har noget nyt, spændende og anderledes at byde på, og det er da heldigvis også den feedback vi får, når vi møder forhandlere og kunder. Desuden er folk vældig glade for vores fleksible rem-system, der i et snuptag gør det muligt for forbrugeren at skifte imellem rem og lænke i forskellige farver efter humør, situation og outfit” – slutter Kristian B. Knudsen.

De her viste Orlo-ure ligger på mellem 1.195 kr. og 1.495 kr. i vejl. udsalgspriser.

Først udgivet i Design, Ure, Smykker Nr. 4 2020: https://6bee4614-60df-4f26-8efe-198e4af93a21.filesusr.com/ugd/6a6bc1_b6ecfccddc5c4d4e9c676e5444b48137.pdf

Select your currency
EUREuro

we want to
hear from you!